Gymnastikforeningen ØBRO
Gymnastikforeningen ØBRO
Banner
ØBRO er blevet voksen PDF Udskriv Email

En rigtig, voksen forening skal have en stor fane. I anledning af 25-års-jubilæet har ØBRO fået tildelt en stor fane af Danmarks-samfundet. Dermed er det nu slut med, at fanebæreren skal strække sig ekstra langt for at nå op på siden af de andre faner.

 

Den nye fane er 320 cm. høj og dermed en halv meter højere end ØBRO’s nuværende fane, som vi fik tildelt af Danmarks-samfundet for 22 år siden.

Der arbejdes i øjeblikket på, at vi kan få overdraget og indviet den nye, store fane til jubilæumsopvisningen den 4. maj. Officiel overdragelse af fanen foregår under stor højtidelighed i Holmens Kirke på Valdemarsdag. Samme dag vil nogle af ØBRO’s gymnaster sendes på gaden for at sælge flag-klistermærker for Danmarks-samfundet.

Vi opfordrer naturligvis til, at man køber flag-klistermærkerne fra Danmarks-samfundet på Valdemarsdag den 15. juni. På den måde er du med til at give en symbolsk tak for ØBRO’s nye fane.

På billedet ses Katja Thygesen med Gladsaxes store fane. ØBRO’s nuværende, mellemstore fane ses bagved, båret af Karina Nyring.

 
Copyright © 2010 Gymnastikforeningen ØBRO