|
|
|
43 spilopper og tre konkurrencegymnaster fik en noget overraskende og utraditionel træning, da de i forbindelse med IOC Kongressen blev trænet af en olympisk gymnast.

Diane Simpson fra USA deltog ved OL i Seoul i 1988. I øvrigt samme år, som Danmark for første og hidtil eneste gang havde en deltagende Rytmisk Sportsgymnast ved OL. Men denne tirsdag i september stod hun sammen med en stor flok spilopper i alderen 4-5 år, og hun fik også tid til at arbejde med nogle af ØBRO’s allerdygtigste konkurrencepiger, som fik lært et par nye tricks.

For gymnasterne var det en meget inspirerende oplevelse at blive trænet af en olympisk gymnast – selvom de yngste af gymnasterne nok ikke helt forstod, hvad der foregik. Diane Simpson og de øvrige repræsentanter fra Chicago var meget imponerede over, hvor velopdragne og tålmodige, de små gymnasters var. Det kan vi takke Beth for. Konkurrencepigerne spåede hun en lys fremtid – hun mente bestemt, de havde potentiale alle sammen.
|
|